Det kan være svært at tage det første skridt, og for mange ved de ikke om de overhovedet er klar til det første skridt. Først og fremmest skal vi anerkende at vi ikke har det godt, og derfor har brug for nogle der vil lytte og hjælpe; derefter skal vi finde ud af hvilken hjælp vi ønsker, og til sidst opsøge den. For mange af os ligger det svære også i at vi skal bevæge os ud af vores komfortzone.

Terapi i eget hjem

Det kan være svært at skulle åbne sig op i fremmede omgivelser, hvor vi kan føle os utilpasse. Der er også muligheden for at du har en meget travl hverdag, der gør at det at møde op ved klinikken til behandling ikke er muligt.

Online behandling er for dig der ikke er tilpas ved tanken om at skulle møde op til en konsultation, men hellere vil sidde i trygge omgivelser, hvor du kan åbne op uden at skulle forholde dig til et andet menneske i lokalet; det kan være meget intimiderende og for mange er det en grænse der ikke skal overskrides. Online konsultationer vil også gavne dig der ikke har tid i din travle hverdag til at kunne møde op, og derfor har brug for at kunne have en terapeut med på farten.

Med online konsultation skal du blot have en sikker internetforbindelse, et godt webcam og en mikrofon der fungerer; selvfølgelig er det essentielt at det kun er dig i lokalet, og at terapeuten både kan høre og se dig uden komplikationer eller støj.

Hvis forbindelsen ryger under online konsultationen, vil terapeuten ringe dig op, så I kan fortsætte konsultationen uden større komplikationer. Du er derfor sikret hjælp, der passer til netop dig og dine behov.